Erfaren total- og hovedentreprenør
Hos Combi Byg har vi stor erfaring med byggeledelse indenfor hoved- og totalentrepriser. Vores projektledere gennemfører hvert år en lang række projekter, i tæt samarbejde med både bygherre og rådgiver.
Vi har en række fagdiscipliner i egenproduktion. Det gælder tømrer, snedker, murer, maler, kloak og VVS. Derudover har vi et tæt samarbejde med udvalgte underentreprenører, der lever op til vores høje kvalitetskrav.
Da vi viderefører kontrakten fra bygherre til underentreprenører, er vores underentreprenører altid underlagt de samme kontraktuelle krav som vi er. Det giver sikkerhed for både kvalitetssikring, arbejdsmiljø, miljøkrav, og naturligvis tid og økonomi.
Samarbejde og kvalitet
Den faglige bredde hos Combi Byg har givet alle vores projektledere en stærk forståelse for de mange delelementer i en byggeproces, samt en stor respekt for det samarbejde det kræver at skabe en effektiv arbejdsproces. Derfor har vi meget fokus på at bygge, og vedligeholde samarbejdet på byggepladsen, både med underentreprenører, bygherre og rådgiver.
Vi tilbyder derfor sikker styring af såvel nybyggeri som renoveringsprojekter. Hos Combi Byg har vores projektledere alle de relevante ressourcer og kompetencer til at sikre overblik og kvalitet i jeres byggeprojekt.
Indenfor egenproduktion er vi desuden ofte behjælpelige med løsninger samt materialevalg. Vores erfarne medarbejdere hjælper derfor gerne jeres projekt fra planlægning til aflevering.