Mens dannebrog vajede mod en knaldblå himmel over Husum Boldklubs nylagte tag, blev rejsegildet skudt i gang. Byggepladsen blev forvandlet til festplads med et stort, flot fremmøde og humøret var højt blandt de mange deltagere. Her i blandt de spændte klubmedlemmer, lokalområdets beboere, Okholm ingeniører, BBP Arkitekter, bygherrerådgiver Ingholt Consult og byggeriets håndværkere.

De blev trakteret med smukt solskin, iskolde drikkevarer og den klassiske rejsegilde-menu, pølsevognen, som det er skik og brug, når bygherrer takker sine håndværkere på byggeprojektet. Den stolte klubformand Johnny Erik Nielsen var, med hans flotte velkomsttale, første mand i talerækken efterfulgt af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, projektleder Jon Holm, Combi Byg, samt Henrik Ravnild, menigt medlem DBU København/tidligere formand.

Der blev skålet på traditionel vis og talerne blev kvitteret med stor applaus fra de begejstrede fremmødte.

Det 710 m2 store byggeri af Husum Boldklubs nye klubhus og sociale samlingssted på Nordrupvej, forventes færdigt i starten af oktober 2019.

 

“Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har holdt tale for små 100 mennesker, der var en fantastisk stemning og energi hos de mange fremmødte.

Det var en god dag i selskab med nogle utrolige engagerede mennesker. Man kunne virkelige mærke, hvor meget de glæder sig til at få deres nye flotte klub hus, som BBP arkitekter har tegnet.”
Jon Holm, Combi Byg

 

Rejsegilde i Husum Boldklub stod på smukt solskin, iskolde drikkevarer og den klassiske rejsegilde-menu, pølsevognen.